top of page
Cover_pladebiks.jpg
Cover_1.png

Søren Grønbæk

Musik der emmer af levet liv, nostalgi, nutid og fremtid, røverhistorier og midtjysk lune

Søren er et søgende menneske der konstant er i bevægelse – og vejen til det musikalske univers han er i i dag har været fuld af omveje. Men han har altid skrevet sange.  Glæden ved at sætte ord sammen startede tidligt – og et godt gammeldags rim kan stadig gøre ham svimmel. 

Det startede - som for mange andre i de tidlige teenage-år, med en guitar der knap nok kunne stemmes.  – og Søren opdagede hurtigt at det med at skrive sange og musik kan noget. I mellem dengang og nu ligger der rigtig mange år og en del erfaringer fra “det virkelige liv” som det så tvivlsomt hedder.

Søren har bevæget sig rundt i forskellige jobs og brancher. I verdensdele, byer, miljøer og kulturer – Fra litteraturstudier,  smedearbejde og firserbands til USA og Spanien, og sågar et liv som møbelfabrikant. Søren er en rastløs sjæl der altid er på vej. En slags mental vagabond der altid søger de enkle åndehuller som på en lille dansk ø eller i en slags åndelig landsby fri for breaking news.  Idag  bor Søren en del af året i en bjerglandsby i Italien. 

Den musikalske inspiration spænder vidt: fra Dylan, Cohen, Lou Reed og Bowie over de legendariske britiske 80’er-bands til de moderne sangskrivere i den såkaldte “americana” tradition. Mere og mere er udtrykket landet rådet ukunstlede, det enkle. Musik der er spillet og skabt af mennesker.

Søren Grønbæks univers er drevet af skæve indfald der sætter tanker i gang – og han elsker processen med at dreje noget rundt så det bliver til noget andet og nyt. Han tager fat i det sjove og absurde vi løber ind i gennem livet – men også det smukke og det sentimentale. Sangene er enkle, men med en dybde og et nærvær der sniger sig ind på en, mens de forsøger at gøre det svære jordnært - og løfte det jordnære til evigtgyldige og fremadskuende. Og det hele sættes i perspektiv når han rundhåndet deler ud af historier og anekdoter. 


Sørens  optræden emmer af levet liv, nostalgi, nutid og fremtid, røverhistorier og midtjysk lune. Han er godt selskab hvad enten han er alene eller bakket op af sit hold af dygtige musikere.

Kontakt

Kontakt os

Tak. Vi kontakter dig hurtigst muligt

Mærk musikken

Fenris

Endnu en gang den sælsomme stilhed og den smukke uniform Den besynderlige lethed før den store storm Endnu engang de brændende øjne og den samme utopi de vise mænd fra Østerland forklædt som reality Endnu engang har du slikket dine sår Endnu engang har du hvæsset dine klør Endnu engang det flimrende lys fra det digitale nord hvor tv-værter morer sig med forblæste haleror Endnu en gang den behagelige stemme der maner til besindighed mens radioen spiller Lili Marleen og lover fred i vor tid Endnu engang har du kastet dine lænker Endnu engang har du hvæsset dine klør og når lysene de tændes og de døde bæres ud hænger du i hjørnet der som en forurettet Gud Som en anden kejser venter du på din salut det er din manege men turneringen er langt fra slut Endnu engang har du slikket dine sår Endnu engang har du hvæsset dine klør Endnu engang….

Pigerne i Småland

Jeg ku ha ventet under uret som jeg havde lovet Jeg så dig inde fra kupeen vandre hvileløst forbi Helt alene på perronen i den gyldne aftensol Med billetten i hånden og tomheden indeni Men jeg sku stå ved havet Stirre blindt derud Jeg sku væk fra Småland og gå på vandet som en anden gud Gi mig en hest og gi mig en lasso Giv mig en sweetheart i El Paso Under fremmede stjerner ku alting bli så let igen Men pigerne i Småland med deres åbne arme De stopper hvert et flugtforsøg med deres Smålandscharme Der var sikkert en helt uimodståelig chance for en triumferende revanche Afsted på må og få det gik hen over bølgen blå jeg fik en ekstratur i den karrusel der slår en død mand helt ihjel Vågned op på en stenet strand I et fjernt og ukendt land jeg brur min dag på at samle sten og tælle korn i sand Jeg sku ha set det komme, jeg sku ha sat mig ned i tide jeg sku ha smidt en sten igennem ruden en jeg blev bare ved Pigerne i Småland med deres åbne arme De stopper hvert et flugtforsøg med deres Smålandscharme jeg vil gemme mig i lasten på skib og fly og tog Jeg vil gå den lange vej som tåber vandrer på Jeg vil æde alle ordene og krydse alle broer Til sidst så vil jeg stå ved foden af det bjerg hvor jeg ved du bor Jeg vil vente under uret indtil tiden går i stå jeg vil synge under alle de altaner jeg tror du sidder på Jeg vil kravle over bjerget og vise alt mit mod jeg vil samle alperoser der og kaste dem for din fod pigerne i Småland med deres åbne arme De stopper hvert et flugtforsøg med deres Smålandscharme Tiden går og klokken slår og dagene de bliver til år

Sorgenfri Station

Der går et spøgelse igennem Europa Et afsporet tog borer sig igennem nattens blå Et sted i mørket der lurer en afgrund en afgrundsgud trækker pinen ud på Sorgenfri Station Statistikken viser at alt er absolut kanon Det er sæson for store planer det er sæson for dyre vaner kontinental eufori Kontrolløren råber det minder mest om gamle dage en smag af efterkrig og ingen vej tilbage til Sorgenfri Station hvor sommeren var lys og lang og lun Der går et spøgelse igennem Europa En gammel mand med sin sidste visdomsgule tand vandrer rundt i hvileløse cirkler på en kold perron venter på et tog der for længst er gået eller et tog der aldrig kom til Sorgenfri Station Hvor tiden gik i stå uden at advare nogen Det er sæson for regnvejr, det er sæson for brudte løfter kontinental melankoli Kontrolløren råber det minder mest om gamle dage en smag af efterkrig og ingen vej tilbage til Sorgenfri Station hvor sommeren var lys og lang og lun Kontrolløren råber nu, det minder mest om gamle dage en eftersmag af krig og ingen vej tilbage til Sorgenfri Station hvor sommeren var lys og lang og lun

Methusalem og Holger og den sidste Mohikaner

Methusalem og Holger og den sidste Mohikaner de sad på en bar i den indre by og lagde kæmpestore planer så kommer Solo Mio ind af døren og sir: det´dejligt her om natten men hva så pir vil I sidde her og nasse eller diskutere business - jeg henter lige en stol og sætter mig ned Jeg har en pakke der skal flyttes her i nat engang - den ska fortoldes hvis I ved hva jeg men Han sidder lidt og stirrer på dem med sit døde blik mens de stirrer på de mørkeblå gardiner Og Holger han var lie gået en lille smule fallit der var ingenting så godt at det ikk var skidt methusalem var stået af men der er måske en lille smule lys i pæren endnu Den sidste Mohikaner med sin varevogn han kender hele byen men især downtown han er bedst under cover men tar det hele med især når lysene de slukkes og musikken tar afsted Methusalem og Holger og den sidste Mohikaner de sad på en bar i den indre by og lagde kæmpestore planer De kører ned til Hamborg hvor de venter og ser på at båden den bliver losset på den yderste pier men kassen dukker aldrig op og der har sikkert aldrig været noen og pludsli så vil Solo Mio gå sig en tur han sir jeg kender ligesom natten når den ligger på lur jeg går lie hen og checker hvorfor lortet ikke virker I ka bare vente her så ser vi hva der sker Så kom der folk ind fra alle sider og klappen den var nede og Mio han var væk projektørerne blev tændt på det gode skib Cordelia Methusalem han har været der før han kender hele molevitten og ka ingenting gøre Holger han er taet på det forkerte ben og hænger som en strandet hval hugget i sten Den sidste Mohikaner træder bunden ud og bilen går i gang som med et desperat skud og dykker ned i Elben og forsvinder ned i mørket Methusalem og Holger og den sidste Mohikaner de sad på en bar i den indre by og lagde kæmpestore planer At fælden den var klappet, det stod ganske klart, bilen hvirvled ubønhørligt hurtigt rundt i ring at se det lidt på afstand det ku ha været rart, men de var fanget der og de fatted ingenting den slags trænger bare ikke ind når man har en usædvanlig dårlig dag i tonstung regn og iskold vind og bilen den er sunket og man må gå tilbage og man sku tro at det måske var for sent, men der er af og til en lille chance der endnu selvom der var dem der ku ha ment at planen fra en start ikk var alt for snu Tilfældighederne de står tit i kø når en gang imellem det virkli tæller de kravled op på land der stod der en mand og sagde kom indenfor inden I får gæller Methusalem og Holger og den sidste Mohikaner de sad på en bar i den indre by og lagde kæmpestore planer

Noris fra Borris

Når du står på den øde kaj og ser at dit skib er på vej ud af havnen uden dig så ringer du til mig Norris fra Borris kommer kørende i sin Morris Og når du venter ved en lukket dør hvor du ved du har ventet 100.000 gange før så ringer du til mig Norris fra Borris kommer kørende i sin Morris Og når du hænger på en billig bar søber ned i glasset og drømmer om de venner som du ikke har selvom du er star Så ringer du til mig Norris fra Borris kommer kørende i sin Morris Og når du render rundt i gaderne om natten vild og desperat og leder efter skatten Når din hule er som en hullet si i det Ydre Mongoli Norris fra Borris kommer kørende i sin Morris Og hvis du savner dig en redningsmand /break Er kommet langt langt ud på det dybe vand Hvor man ingenting kan se Norris fra Borris har lys / på sin Morris

So Long Baby

Oh baby, baby Vil du høre hvordan tingene de går Oh baby det er som om du ingenting forstår jeg har prøvet hele natten at forklare dig Oh baby, baby Du tror ikk på mig Oh baby, baby lad mig forklare hvor jeg står Oh baby, baby det er slet ikk som du går og tror jeg har prøvet hele dagen at forstå hvad det er du vil Oh baby, baby jeg har slet ikk hvad det er der skal til So long baby So long baby Hele dagen lang går jeg rundt og prøver med denne sang Oh baby, baby men du gider ikk at høre det endnu engang Oh baby, baby Jeg vil si det en gang til Jeg vil meget gerne være med hvis altså det er det du vil Jeg prøved hele tiden at få mening i det her Oh baby for fanden det virker ikke mer Oh baby, baby kom og gi mig endnu en gang kom og gi mig af den kønne solosang jeg har hele dagen ledig og sidder her og glor Oh baby, baby det er slet ikk som du tror So long baby So long baby Jeg prøved hele tiden at få mening i det her Oh baby for fanden det virker ikke mer

Mon der er mer'

Det rammer som en hammer På en helt tilfældig dag Der kom en hvirvelvind og tog dig med Nu er du langt langt herfra Mon der er mer end det vi ser Mon der er mer? Og mens du lukker dine øjne Så vil jeg stå her og se Gløden der nu forsvinder Når Den røde sol går ned Du lever i mit blod Og du danser i mit sind Du jog de onde ånder ud Den dag du flytted ind Mon der er mer Mon der er mer End det vi ser? Mon der er mer?

Vagabond

I virkelighedens verden er der langt til Kathmandu og lisså langt den anden vej - hvis man altså sku og mens jeg hang på klipperne og fundered`over det så skar du rebet over – og der var ganske langt derned Du var fri Gå gå måne go go vagabond Gå gå måne gå gå vagabond bli ved med at gå Og ligesom, alle andre der hænger på en kant sae du er det tid at se tilbage nu og kravle ind på land Rykke fri Gå gå måne go go vagabond Gå gå måne gå gå vagabond bli ved med at gå Og ligesom, alle andre der hænger på en kant er det tid at se tilbage nu og kravle ind på land Ryggen fri – ryggen fri

bottom of page